I flere dokumenter fra 1200- til 1400-tallet er det nevnt en ridderlig slekt tilhørende stedet Affeln, nær Iserlohn, i Westfalen, Tyskland. Flere navngitte personer er nevnt, men det er ut fra kildene ikke mulig å binde dem sammen i slektsledd.

Slektens våpenskjold er ikke funnet brukt av slektens Norske medlemmer :

Den Tyske slekts våpenskjold

Affeln var en del av Hertugdømmet Westfalen.

I «Neues Preussisches Adels-Lexicon« som kom ut i Leipzig 1836, står det:
«die Herren von Affeln. Ein erloschenes adeliges Geschlecht in Westphalen. Aus demselben machten sich, wie der Freiherr von Krohne I. S. 19. anführt, im Anfange des 17. Jahrhunderts mehrere Gelehrte bemerkbar. Affelen, antiqua Familia. Volmarus de Affelen citatur in literis Clinckhusanis, sub dato 1187. Die Freiheit Affeln gehört gegenwärtig der Familie Mengede.»

I 1855 kom «Adelslexikon der preussischen Monarchie« med følgende tekst om familien :
«† Affeln. Nach dem im Kreise Iserlohn gelegenen Städtchen Affeln schreib sich ein in Urkunden des 12. bis 14. Jahrh. erscheinendes ritterliches Geschlecht, was schon mit dem Knappen Dietrich v. A 1327 zu Soest vorkommt (v. Steinen Westph. Gesch. II. 1419). Hier war Heinrich v. A. im 16. Jahrh. Rathsherr. Sein Sohn Johann († 1624) Dr. der Gottesgelahrtheit und durch verschiedene Schriften sich auszeichnend, ward 1614 von denen v. d Reck mit Ländereien zu Eldinckhausen, Katerbeck und Wittenstein belehnt (ibd. III. 1563). Dessen Bruder Anton, Jurist, schrieb sich gewöhnlich Affelmann, ward Vicekanzler des Herzogs August zu Zelle und mit seinem angeborenen Namen v. Affeln in der ersten Hälfte des 17. Jahrh. in den Adelstand erhoben (v. Knesebeck Taschenb. d. Hannöverschen Adels S. 62.), oder dieser ihm vielmehr bestätigt. Mit ihm erlosch das Geschlecht, welches auch Völlinghausen a. d. Möhne (Soest) besessen hat. Seine einzige Tochter Anna Elisabeth v. A. war 1665 Gemahlin Friedrichs v. d. Borch.»

I 1859 stod det i “Neues allgemeines Deutsches Adels-Lexicon” så å si samme tekst.

Ikke nok med at disse kilder dokumentere en gammel kunnskapsrik slekt, så viser de også til enda eldre kilder. Et eksempel er von Steinens; Westphälische Geschichte fra 1755.

Selv om det i disse kilder står at slekten er utdød på agnatiske descendenter, er det stor sannsynlighet for at den Norske gren tilhører denne familie. Både de forskjellige skrivemåter av slektsnavnet, men også navnebruken finner vi igjen. Selv nære slektninger av de første ledd i Norge, skal ha vist til den Tyske tilhørighet. Emilie Bernhoft nevner noe slikt i sitt bind av «Stamtavle over Slægten Bernhoft» som kom ut i Christiania 1885.

Om den Norske gren stammer fra agnatisk linje, eller kognatisk linje, kan dessverre ikke bevises.

De nevnte personer i Tyskland er altså :

• Volmarus de Affelen, nevnt i 1187.
• Dietrich von Affeln, nevnt i 1327.
• Engelbert von Affeln, nevn i 1438. Dortmund.
• Johann von Affeln, Prior i Dortmund kloster 1468-1481
• Heinrich von Affeln, Prior i Dortmund kloster 1560. Kan være han som opptrer som biskopen av Dorpat, Jost v.d. Recke’s talsmann, 22.oct.1553, i en kontrakt for å sikre biskopens etterfølger.
• Heinrich von Affeln, Rådsherre på 1600-tallet og Rådmann i byen Soest.
  gift med Anna Michaelis.
• • Sønn 1 : Johann von Affeln (også kalt Affelmann), professor i teologi, f.25.nov. 1588 i Soest, d.28.feb. 1624 i Rostock.
    Gift med Anna Corfinin.
    
  • Sønn 2 : Anton von Affeln, (også kalt Affelmann), Dr.juris, f.31.aug.1599, d.5.mar. 1651. Kansler i Lüneburg (1642-1651).
    – ble 1630 Rådmann hos Hr. Christian av Zelle.
    – ble 1634 Rådmann og Rettsdommer hos Hr. August.
    – ble1635 Geheimeråd, nærmeste rådmann.
    – ble1636 Vise-Kansler
    – ble 1648 Decanus (leder) av Bardowick i Lüneberg.
    • S.datter : Anna Elisabeth Antonsdtr. von Affeln, f.1644, ble i 1665 var gift med Friederich von der Borch. Hun døde 19.feb. 1699, 55år gml. Mor til 12 barn, 5 sønner og 7 døtre.
• Gerard Fabritius von Affelen, opprettet ved testamente 20.aug 1612 et legat/Stipend ved skolen i Køln. Som skulle gå til slektning i 12-20års alder. Det virker som stipendet senere ble økt av forfatter Bernard Fischer von Affelen.
  – Disse ble presenter som slektninger til grunnleggeren for denne stiftelse :
  – 25.aug. 1685 Casper Korman.
  – 28.mar. 1687 Anton Corman.
  – 11.nov. 1695 Ludwig Korman.
  – 25.des. 1727 Anton Corman.
  – 12.feb. 1737 Jos. Clemens Schreder.
  – 1.des. 1740 Joh. Bernard Corman.
  – 8.nov. 1745 Joh. Jos. Corman
  – 14.des. 1754 Joh. Friedr. Wilh. Carthaus.
  – 6.mar. 1775 Johann Bernard Corman von Blintrop.
  – 4.nov. 1779 Johann Bernard Grotthoff aus Blintrop
  – 1.aug. 1796 i stedet for Friedrich Wiemann fra familien, Clemens Liedhågener fra Blintrop, sønn av Casper Heinrich Liedhågener og Anna Catherine Corma.
• Catharina von Affelen, enke Flashaer, selger gården Effelen til Joh. Melchior v. Meschede, den 1.des. 1624.
• Christoph von Affeln, nevnt som offiser i Garden
• Hans von Affeln,d.1648, borgermester og kona Anna f. Treschow, donerte et orgel til Magnikirken i Braunschweig.
• Gerhard von Affeln, d.25.mai 1705, «Aff. Regim. & Archivarius».
• Johan Westhoff von Affeln, ble ordinert til s.prest til Herne, 4.jan. 1753.